Generelt om tvillinger

 

Indhold:

  1. Enægge og toæggede tvillinger
  2. Enæggede
  3. Toæggede
  4. Tvillinger-forældre erfaringer og e-mails
  5. Født fortidligt
  6. Send post til Johnny Roager

Tilbage til Start siden, Roager´s hjemmeside.
 

Enæggede og toæggede tvillinger

I Danmark er 1 ud af hver 85. fødsel en tvillingefødsel. Der findes to forskellige former for tvillinger, en- eller toæggede tvillinger. Toæggede er de almindeligste, idet de udgør ca. 3/4 af alle tvillingepar.

Retur til Indhold

Enæggede tvillinger.

Enæggede tvillinger dannes ved, at et befrugtet æg deler sig umiddelbart efter befrugtningen og udvikler sig til to selvstændige forstre. Enæggede tvillinger har altså fuldstændigt ens arveanlæg. De er derfor altid af samme køn og udviser stor lighed i udseende, f.eks ens øjnefarve, hårfarve og kropsbygning. Årsagen til, at et æg deler sig og bliver til to fostre, kendes ikke.

Retur til Indhold

 

Toæggede tvillinger.

Toæggede tvillinger dannes ved, at to æg løsnes og befrugtes af to forskellige sædceller. Toæggede tvillinger har altså ikke flere arveanlæg fælles and almindelige søskende. De kan være af forskelligt eller samme køn og af udseende være lige så forskellige, som søskende i al almindelighed..

Retur til Indhold

 

Hvem får tvillinger.

Sandsynligheden for at få toæggede tvillinger er arveligt betinget, mens dette ikke synes at være tilfældet med enæggede tvillinger. Anlæg for toæggede tvillinger følger moderen. Det er derfor i moderens familie, man skal søge efter arvemæssige årsager til toæggede tvillinger. En kvinde har forøgede chancer for at få toæggede tvillinger, hvis

1. hendes mor er toægget tvilling eller har søskende tvillingesøskende.

2. hun selv er toægget tvilling eller har toæggede tvillingesøskende.

3. hun har toæggede tvillinger i forvejen.

4. hendes søster har toæggede tvillinger.

Foruden ovennævnte forhold er sandsynligheden for at få toæggede tvillinger afhængig af moderens alder og antallet af tidligere svangerskaber. Kvinder, der bliver gravide sendt, eller som har været gravide flere gange, har forøgede chancer for at få toæggede tvillinger. Desuden kan hormonbehandlinger mod barnløshed medføre, at der dannes toæggede tvillinger. Sandsynligheden for at få enæggede tvillinger er ikke afhængig af disse forhold.

Retur til Indhold

 

Bestemmelse af tvillingetype

De fleste forældre er meget spændt på, om børnene er en- eller toæggede. Drejer det sig om et drenge-pige tvillingepar, er der ingen tvivl om, at det er toæggede. Med hensyn til tvillinger af samme køn vil det derimod ofte være vanskelligt med sikkerhed at fastslå, om det drejer sig om en- eller toæggede tvillinger. Flere metoder anvendes for at bestemme dette:

1. Antal ydre forsterhinder.

2. Antal moderkager.

3. Blodtypebestemmelse.

4. Udseende.